Emperor Red, Sesame Red og de andre handelsnavne

Jaspis og agat er begge kalcedon, altså finkornet kvarts, og begge ligger omkring 6,5 til 7 på Mohs' skala. Jaspis er uigennemsigtig, fordi stenen rummer urenheder som ler og jernoxider; agat er gennemskinnelig og båndet, hvert lag med sin egen farve. De to er blandt de billigste sten i perlekvalitet, og de tager farve godt. Derfor har netop denne gruppe fået flest fantasinavne; syv af de nitten poster på den gamle perleliste hører hjemme her, og seks af de syv er ikke mineralnavne.

Et handelsnavn beskriver et udseende, en leverandør har besluttet at kalde noget. Det er ikke ulovligt, men det er ikke en bestemmelse. To poser med samme navn fra to leverandører kan indeholde forskellige bjergarter. På de arkiverede lister stod forklaringen somme tider i parentes, selv et handelsnavn: Sea Sediment Jaspis under navnet Emperor Stone. Derfor gengives posterne nedenfor med det, navnet faktisk siger, og ikke mere.

Hvorfor netop jaspis og agat?

Kalcedon er hård nok til at blive båret, findes i store mængder og kan skæres og bores billigt; derfor fylder gruppen så meget i en perlehandel. Jaspis kan være brun, rød, gul eller grøn, og farven er ofte uens fordelt i stenen. Den lagdelte, flerfarvede hedder båndjaspis, den dybgrønne plasma, og den røde silex. Agatens bånd opstår, når mineralholdigt vand gennem millioner af år aflejrer lag i et hulrum, ofte i lava; de yderste lag bliver agat, de inderste grovkrystallinsk kvarts, ofte ametyst.

De syv poster

Posterne står i alfabetisk orden, som listerne brugte dem: to rene handelsnavne, ét navn der både er handelsnavn og fagudtryk, tre farveord og ét mineralnavn. Hver glose siger, hvad betegnelsen som regel dækker, og hvad den ikke lover; hvor en hårdhed er angivet, er den materialets, ikke navnets. Det er en oversættelse af etikettens sprog til bænken, ikke en kontrol af den enkelte vare.

Emperor Red

Handelsnavn. Dyb, mættet rød, uigennemsigtig, som regel jaspis eller farvet agat. Navnet siger noget om nuancen og intet om oprindelsen.

Sesame Red

Handelsnavn. Rød bund med tætte, lyse prikker, kaldet efter sesamfrø. Beskriver et mønster, som regel i en spættet jaspis. To perler fra samme streng ligner sjældent hinanden, hvilket er en fordel i en kæde og en ulempe i et par ørestikker.

Matrix

Handelsnavn og fagudtryk. Matrix er i geologien den omgivende bjergart, som et mineral sidder i. På en etiket betyder det, at årerne af værtsbjergart er ladt tilbage i stenen og indgår i mønstret. Det siger altså noget om, hvordan stenen er skåret, ikke hvad den er.

Vinrød

Farvebetegnelse. Mørk rød med et stik mod violet. Rene farveord som dette bruges, når partiet ikke har et fast handelsnavn. De er de mest uforpligtende poster på en liste og bør altid følges af en materialeangivelse.

Rødbrun

Farvebetegnelse. Den mest almindelige naturlige tone i jaspis, fordi jernoxid er det almindeligste farvestof i bjergarten. En rødbrun jaspis er ofte netop ikke farvet, hvilket gør posten mere pålidelig end de kraftigere røde.

Grå

Farvebetegnelse. Dækker i praksis alt fra grå agat over grå jaspis til howlit. Howlit er blød, Mohs 3,5, hvid med grå årer, og den er det klassiske materiale, der farves og sælges under andre navne. En grå perle, der kan ridses med en knivspids, er ikke agat.

Zoisit

Mineral, Mohs 6,5. Det eneste rigtige mineralnavn i gruppen. Zoisit findes gult, brunt og grønt med varieteterne tanzanit, der er violet, og thulit, der er rød. På perlelister betegner posten næsten altid bjergarten anyolit: grøn, uigennemsigtig zoisit med røde rubiner og ofte indlejringer af sort hornblende. Tanzanit er gennemsigtig og forekommer ikke som billige perler.

Hvad adskiller et mineralnavn fra et handelsnavn?

Forskellen er svarstyrken. Et mineralnavn er en bestemmelse, der kan efterprøves: zoisit tilhører epidotgruppen, krystalliserer orthorombisk, har massefylden 3,3 g/cm3 og sammensætningen Ca2Al3(SiO4)3(OH). Et handelsnavn gælder kun dér, hvor det er skrevet, altså på posen fra én leverandør. Kun zoisit-posten kan slås op i et mineralogisk opslag og komme tilbage med tal.

Hvad siger tallene ved bænken?

Hårdheden afgør, hvor stenen kan sidde, og massefylden kan mærkes på vægten. To strenge med samme mål kan veje forskelligt: en streng zoisitperler, massefylde 3,3 g/cm3, ligger tungere i hånden end en agatstreng, 2,6 g/cm3, med samme mål. Howlit ligger med Mohs 3,5 langt under kvartsfamilien.

Er den røde farve altid jaspis?

Nej, og de kraftigste røde er netop dem, hvor etiketten skal læses mest omhyggeligt. Meget af handelens agat er kunstigt farvet, fordi mineralet ofte er porøst; farvning er en almindelig og accepteret behandling, som skal oplyses, men posens navn gør det ikke. Også blandt naturstene findes overlap: en grøn kalcedon med røde pletter af jaspis kaldes heliotrop eller blodjaspis, undertiden blodsten, en betegnelse, der rettelig hører til en varietet af hæmatit. Varietetsnavnene bag de røde og grønne sten står samlet i opslaget om jaspis hos Lex, som også nævner hovedlokaliteterne: Sydindien, Australien, Afrika, USA og Brasilien.

Grå, howlit og et minut med en knivspids

Grå er den mest udsatte post, fordi den dækker både grå agat, grå jaspis og howlit, som er det klassiske materiale at farve og sælge under andre navne. En pose mærket Grå er ikke nødvendigvis en dårlig vare, men en vare med to muligheder, og forskellen afgøres på et minut.

Sådan læses et handelsnavn

Tre spørgsmål er nok. Hvad er materialet, altså hvilken bjergart eller hvilket mineral. Er der en behandling, altså farvning, varme, bestråling, voksning eller imprægnering. Og hvad er hårdheden, fordi den afgør, hvor stenen kan sidde. Et handelsnavn besvarer sjældent nogen af de tre. Når svaret ikke gives, er det ikke nødvendigvis en dårlig vare; det er en vare, hvis egnethed man ikke kan bedømme på afstand.

Hårdhedstallene er gennemgået under hårdhed og slid, hele kvartsfamilien under kvarts og kalcedon, og etikettens seks felter i at læse en varebeskrivelse. Næste gang en pose bærer et rødt navn, så find feltet Materiale på varebeskrivelsen: står der jaspis, agat eller zoisit, er spørgsmålet besvaret; står der et nyt handelsnavn, er det endnu et ord for et udseende.