Ordliste over perlehandelens ord

Den danske perleliste beskrev hver streng med seks felter i fast rækkefølge: materiale, farve, facon, størrelse, strenglængde og vægt. Ordlisten her samler ordene fra disse felter, ordnet efter familie og alfabetisk inden for hver familie. Hvor en artikel uddyber et ord, står henvisningen i selve posten, og ord, som listerne aldrig satte tal på, får en kort forklaring uden tal.

Facon: formens ord

Barok

Facon. Uregelmæssig perle, vokset uden rund kerne; typisk 7 til 12 mm og ikke tætliggende. Faconordene er gennemgået samlet under faconerne.

Coin

Facon. Flad og rund, 10 til 16 mm; om den kan dreje på tråden, afhænger af boringen. Set i enkeltrækker og ørehængere.

Cracked

Farveord. Engelsk for sprukket, set som "Mix Cracked"; et overfladebillede af revner og skyer, intet om stenen.

Facet

Facon. Små slebne flader, der fanger lyset; listen skrev "Facet rund" og "Facet nugget".

Mat

Overfladeord. Uden glans, set som "Mix mat". En mat flade skjuler ridser bedre end en blank; samme skelnen hos rå aventurin.

Nugget

Facon. Klumpet og ujævn, 9 til 14 mm; ligger ikke tæt og bruges i enkeltrækker med knuder.

Oval

Facon. Aflang med to mål, fx 4 x 6 mm; en streng af 5 x 6 mm rummede ca. 60 perler.

Potato

Facon. Kort og rundtet med bløde kanter, 6 til 9 mm; almindelig i lange kæder.

Ris

Facon. Lille og aflang, 4 til 7 mm; giver mange perler per centimeter, bruges i flerradede kæder.

Rondel

Facon. En flad, skiveformet perle, der er bredere end den er tyk.

Rund

Facon. Kugleformet, voksset om en rund kerne; typisk 6 til 10 mm, stenperlerne på listen fra 4 til 14 mm.

Spidsboret

Boring. Boret gennem spidsen, så perlen hænger på langs; "Barok spidsboret" gav ca. 65 perler ved 5 x 6 mm.

Tværboret

Boring. Boret gennem den bredeste del, så fladen vender udad; "Oval tværboret" gav ca. 75 perler ved 6 x 7 mm.

Tønde

Facon. Buede sider, smallere i enderne; ca. 7 x 17 mm gav ca. 16 perler på strengen.

Kvalitet og udseende

A, AA, B

Kvalitet. Sorteringsbogstaver uden bindende skala; A hos én leverandør siger intet om A hos en anden, og "B Grade" mente kun ringere i samme forretning. Uddybet under kvalitetssorteringen.

Glans

Udseende. Perlens refleksion af lys, bedømt med en lampe og hvidt papir.

Kerne

Dyrkning. Det, der lægges i muslingen; en kulturperle kan begynde ved et sandskorn. Uden kerne vokser perlen uregelmæssigt, med rund kerne følger den kernen.

Overflade

Udseende. Det yderste lag, hvor fejl ses med det blotte øje; på én vare skrev listen "Små fejl/ridser forekommer".

Perlemor

Materiale. Skallens indre lag; kun bløddyr med perlemorskaller danner perler af det, i Danmark fx blåmuslingen. Strukturen kan være perlemor, folieret eller krydslamellar; om skalperler står for sig.

Mål, vægt og antal

Antal pr. streng

Mål. Skrevet "En streng er ca. N perler"; runde på 5 til 6 mm gav ca. 80, barok flad på 10 til 11 mm ca. 43. Regnestykket står under målene.

Hulmål

Mål. Diameteren af boringen; tråden og dens knude skal kunne være der.

Strenglængde

Mål. Næsten altid 39 cm, undertiden "ca. 39 cm"; strengen sælges hel.

Størrelse

Mål. Millimetermål; én diameter for runde perler (4, 6, 8, 10, 12, 14), to mål for aflange, fx 4 x 6 mm.

Vægt

Mål. Hele strengens vægt i gram; runde stenperler på 39 cm vejede 18 til 23 g ved 6 mm, 74 til 87 g ved 12 mm. Samme mål kan veje forskelligt, for massefylden er stenens egen.

Tråd og montering

Calotte

Montering. Skålformet hætte, der lukker sig om trådens ende og giver øjet til låsen.

Knude

Montering. Sættes mellem perlerne, så en brudt tråd kun mister den ene perle; uddybet i monteringsarbejdet.

Knudedækker

Montering. Lille metalhætte, der skjuler knuden, hvor tråden møder låsen.

Nylon

Tråd. Syntetisk og glat; stærk, men knuderne glider let.

Silke

Tråd. Den traditionelle perletråd; naturlig fiber, der knytter fladt.

Wire

Tråd. Bøjelig metaltråd, der holder sin form; fæstnes med klemper, ikke knuder.

Beslag og låse

925

Sølv. Lødighed i promille: 92,5 procent sølv, resten kobber; en britisk standard på 958,4 blev brugt 1697 til 1720. Uddybet under sterlingsølvet.

Anløbning

Sølv. Mørkning af overfladen, ikke en fejl i metallet; se vedligeholdelsen.

Boxlås

Lås. Låg og tunge i ét hus; bærer tungt, slider på tungens spænding, kan ligge frem som del af smykket.

Fjederring

Lås. En fjeder, der åbner og lukker ringen; bærer kun lidt og lader sig ikke betjene med én hånd.

Karabin

Lås. Fjeder og arm i ét; bærer meget og åbnes med øvelse med én hånd. Sliddet lander på fjederen og armen; typerne står gennemgået under låsetyperne.

Magnetlås

Lås. To magnethalvdele uden bevægelige dele; intet at slide på.

Sten og handelsnavne

Bestråling

Behandling. Stråling, der ændrer en stens farve; røgkvarts har oftest fået sin brune nuance den vej. Almindelig og accepteret, men den skal oplyses.

Farvning

Behandling. Farve i en porøs sten; jaspis, agat og howlit tager farve jævnt, og karneol er i vidt omfang farvet og varmebehandlet agat. Uddybet hos de almindelige behandlinger.

Handelsnavn

Navn. Et navn, handelen sætter på et materiale, uden at være mineralnavn; af de nitten opslag var nogle mineraler, nogle farveord, nogle rene handelsnavne. Alle står fra A til Å på forsiden.

Mineral

Navn. Naturligt stof med fast sammensætning og krystalstruktur, fx kvarts, SiO2, eller fluorit, calciumfluorid; materialefeltet kunne skrive "Kvarts (Bjergkrystal)".

Mohs

Skala. Ridseskala fra 1 til 10: hvad der ridser hvad, ikke hvor meget en sten tåler at blive tabt. Husstøv bærer kvartskorn, så sten under 7 bliver matte af at blive tørret af; se slid.

Spaltelighed

Egenskab. En minerals tendens til at dele sig ad plane flader; kvarts og kalcedon er samme stof, men brækker hver sin måde.

Læs den næste varebeskrivelse felt for felt mod ordlisten her: et ord uden plads i nogen af familierne ovenfor er som regel et handelsnavn, og et materialefelt, der tier om farvning eller bestråling, siger lige så meget som et, der skriver det.