De seks felter i en varebeskrivelse, læst samlet

En varebeskrivelse af stenperler er ikke prosa. I de arkiverede lister fra den danske perlehandel blev hver streng beskrevet med de samme seks felter i samme rækkefølge: Materiale, Farve, Facon, Størrelse, Strenglængde, Vægt. Rækkefølgen er værd at kende, for intet felt står alene. Størrelsen læses sammen med faconen, vægten sammen med størrelsen, farven sammen med materialet. Den, der kender de seks navne, kan læse en hvilken som helst liste, og ved bænken er det de seks felter tilsammen, der afgør, om strengen egner sig til det, der er tænkt med den.

Materiale: et navn, der læses som et navn

Materialefeltet er det mest løfterige af de seks og det mindst bindende. Der står et handelsnavn, fx Agat Indian, Jade Soocho farvet eller Sea Sediment Jaspis, og et handelsnavn fortæller, hvad strengen hedder i handelen, ikke hvad stenen er. Nogle navne er præcise: Kvarts (Bjergkrystal) siger selv sagen. Andre er to navne for samme materiale; listen skrev selv Sea Sediment Jaspis som forklaring under navnet Emperor Stone. Ordet farvet i Jade Soocho farvet er det ærligste led i hele navnet, for en behandling, der oplyses, er almindelig og accepteret i handelen med sten. Mineralerne bag handelsnavnene er gennemgået under kvarts og kalcedon og i de øvrige stenafsnit.

Hvad fortæller farvefeltet, og hvad fortæller det ikke?

Farvefeltet er ét ord: Mix, Flerfarvet, Mix mat, Blålig, Turkisblå, Lyseblå. Nogle af ordene betegner en nuance, andre betegner, at der ikke findes én nuance. Mix og Flerfarvet siger, at strengen er sat sammen af perler i flere farver; hvordan sammensætningen falder ud, står ordet ikke om. Mat, der strengt taget er en overflade og ikke en farve, stod også i farvefeltet. Hele listen kunne desuden sorteres i farvekategorier, Black, Blue, Brown, Green, Lilac, Mix, Red, White, Yellow, og søges listet alfabetisk efter stenart. En kategori er et søgeværktøj; felterne er beskrivelsen, og kun felterne følger varen hele vejen ind til bænken.

Facon: fra rund til tværboret

Faconfeltet er en formliste med faste ord: Rund, Nugget, Rondel, Facet rund, Facet Nugget, Oval, Tønde, Barok, Barok flad, Barok spidsboret, Oval tværboret. To af ordene gør mere end at beskrive en ydre form. Spidsboret og tværboret angiver boringens retning, altså om hullet går gennem perlen på langs eller på tværs, og dermed hvordan perlen vender, når den ligger på tråden. En tønde på ca. 7 x 17 mm, boret på tværs, er en anden perle end den samme tønde boret på langs, og faconordet er det eneste sted, beskrivelsen fortæller det. Formerne bag ordene er samlet under perlefaconer.

Størrelse: én diameter eller to mål

Størrelsesfeltet regner i millimeter og optræder i to skikkelser. Runde perler får én diameter: 4, 6, 8, 10, 12 eller 14 mm. Aflange perler får to mål, fx 4 x 6 mm eller 15 x 20 mm, og listerne opgiver ikke, hvilket af tallene der er diameter, og hvilket der er længde; billedet ved varen, der kunne vises i naturlig størrelse med en 20 mm-reference justeret til skærmen, er den eneste dommer. Dyrkede perler følger en parallel skala med andre muslinger bag: akoyaperler bliver sjældent større end 10 mm, South Sea-perler når op på ca. 20 mm. Hele spændet står i opslaget om perler dannet af bløddyr hos Lex.

Hvad ændrer sig, når perlen er dyrket?

Ferskvandsperlerne havde deres egen feltrække: Farve, Facon, Størrelse, Antal, Vægt og undertiden Bemærkning. Antal er feltet, der adskiller dem mest fra stenperlerne, for det siger, hvad strengen faktisk rummer: en streng er ca. 80 perler ved 5-6 mm runde, ca. 43 ved 10-11 mm barok flad, ca. 16 ved tønder på ca. 7 x 17 mm. Farveordene her er deres egne, Orange, Bronze, Lys brombær, Olivengrøn, Bordeaux, Grønviolet, og ingen af dem findes i stenperlernes farvefelt. I andre lister stod kvaliteten som et bogstav, Kvalitet A, AA eller B Grade, og bogstavet er handelens egen sortering og ikke en fælles standard; hvad det dækker, er gennemgået under kvalitetsbogstaverne. Ved siden af lå Southsea Shell-perler, runde på 10, 12 og 14 mm, i farver som Gråviolet, Støvet grøn og Cream, og på én enkelt vare stod der i feltet Bemærkning, at små fejl og ridser forekommer.

Hvorfor vejer to ens strenge forskelligt?

Vægtfeltet er gram for hele strengen, og det er feltet, hvor to lister kan være uenige uden at nogen tager fejl. Vægten afhænger af stenens massefylde, det vil sige af, hvor tæt stenen er pakket, og derfor kan to strenge med samme mål veje forskelligt. For runde stenperler på en streng på 39 cm lå de observerede vægte sådan:

Intervallerne griber ind i hinanden: en streng på 12 mm når helt op i det samme leje som en på 14 mm, når stenen i den første er tungere for sin størrelse end stenen i den anden. Vægten er derfor et spørgsmål til materialet snarere end en prøve på målet. En vægt langt under intervallet er derimod en anledning til at måle diameteren efter, før der bygges videre på listen.

Strenglængden: 39 cm og regnestykket

Strenglængden står som 39 cm på næsten alle strenge, undertiden med et ca. foran, og ca. er her en ærlighed snarere end en sløshed: perlerne varierer, og længden følger med. Feltrækken giver derefter et lille regnestykke. 39 cm og diameteren giver sammen antallet af perler; en streng af 12 mm Southsea Shell rummede fx ca. 33 til 34 stykker, en af 14 mm ca. 29. Udregningen for hvert mål er gennemført under regnestykket fra mål til antal.

Læst samlet er de seks felter en lille aftale om, hvad der venter på tråden: et navn, en farve, en form, et mål, en længde og en vægt. Et felt, der mangler eller lyder sløvt, er ikke en detalje, men en sjettedel af aftalen. Prøven er derfor lige så enkel som beskrivelsen.