Faconerne på en streng ferskvandsperler

En ferskvandsperle får sin form af, hvad der blev lagt ind i muslingen, og af hvor længe den fik lov at vokse. Lægges der et stykke kappevæv ind uden kerne, vokser perlen frit, og resultatet er uregelmæssigt. Lægges der en rund kerne ind, følger perlen kernen og bliver rundere. Faconordene i handelen beskriver resultatet, ikke metoden.

Hvorfra kommer faconen?

En perle er i biologisk forstand skalmateriale, som et bløddyr har afsat i sit væv, og den består af det samme stof som skallen, den kom fra. Kun muslinger med skal af perlemor danner perler af perlemor. Hvordan en naturperle opstår, ved ingen med sikkerhed: nogle rummer rester af parasitter, andre intet fremmedlegeme overhovedet. Ved dyrkning er udgangspunktet derimod valgt fra starten. Et sandkorn, et stykke kappevæv eller en rund kerne lægges ind, og muslingen svarer med det eneste, den formår: at lægge lag udenom. Faconen står derfor delvist fast, før perlen findes. De kinesiske ferskvandsperler kommer fra muslinger af familien Unionidae og kaldes fejlagtigt Biwaperler efter den japanske sø, hvor ferskvandsperler først blev dyrket; navnet hænger ved på etiketterne.

Faconerne på en dansk perleliste

Facon er et af de seks felter, en dansk varebeskrivelse deler en streng op i, og til forskel fra kvalitetsbogstavet et felt, som leverandøren ikke alene råder over: det kan efterses med blotte øje. Seks ord møder læseren hyppigst, og værkets opslag gennemgår dem et for et.

Barok

Uregelmæssig; ingen to ens. Ofte fladtrykt eller foldet, og den billigste og mest almindelige facon fra kerneløs dyrkning, fordi perlen får lov at vokse frit. Barokke perler kan ikke ligge tæt og jævnt, og en kæde af dem får derfor en levende, uregelmæssig kant.

Potato

Aflang, afrundet, kartoffelformet. Ofte med ringe eller furer på tværs. Den mest solgte facon i mellemprisen. Potato ligger jævnt på tråden og er den facon, der oftest bruges til lange kæder.

Nugget

Klumpet og kantet med tydelige buler. Større og tungere end potato, brugt hvor der ønskes vægt og relief. Faconen gør, at perlerne støder mod hinanden på kanterne, hvilket taler for knuder imellem dem.

Rund

Perlen som kugle. Den dyreste facon, fordi den kræver længst vækst eller en indlagt kerne. Helt rund er sjældent helt rundt: handelen bruger også nærrund om perler, der ikke afviger mere end nogle få procent. Perler rullet over en glasplade viser afvigelsen med det samme.

Ris

Lille, aflang, spids i begge ender. Bruges som mellemled og i flerradede kæder. Faconen giver flest perler på en streng af given længde, fordi hver perle er kort på tværs.

Coin

Flad og skiveformet. Boret enten gennem kanten eller gennem fladen. Coin ligger som skæl, når den bores gennem kanten, og som en række runde flader, når den bores gennem midten. Boringens retning skal derfor altid oplyses.

Hvor ung er den runde perle?

Rund er den dyreste facon, fordi den kræver længst vækst eller en indlagt kerne, og begge dele er tid. Den er også en ung facon at eje: den første runde kulturperle blev fremstillet i Japan i 1904, og indtil omkring 1930 kom markedets perler fra vilde muslinger. I dag er perler i smykker næsten udelukkende kulturperler, og en dyrket perle bærer kun få lag perlemor uden om kernen, hvor en naturperle har lag hele vejen igennem. Saltvandet holder de største mål: akoyaperler bliver sjældent større end 10 mm, og de hvide South Sea-perler når op til ca. 20 mm. De marine perlers muslinger, mål og historie er samlet i Lex' opslag om perler.

Hvor mange perler rummer 39 centimeter?

Ferskvandsperlerne handles i hele strenge, og strengen er i de danske lister næsten altid 39 cm. Antallet opgives som et ca.-tal for hele strengen, og tallet siger noget om faconen, som størrelsesmålet alene ikke gør. Et udvalg af arkiverede opgivelser viser sammenhængen.

Mønsteret er ensrettet: jo kortere perlen er på tværs, jo flere går der på strengen. Runden på 5 til 6 mm giver ca. 80 stykker, tønden på ca. 7 x 17 mm ca. 16. Faconen, ikke blot målet, bestemmer antallet.

Hvad skrev den gamle liste i stedet?

De arkiverede lister fra 2005 til 2025 skrev noget andet end dagens handelssprog: Rund, Oval, Tønde, Rondel, Facet rund, Facet Nugget, Barok, Barok flad, Barok spidsboret og Oval tværboret. Potato, ris og coin optræder ikke i materialet; om ordene er yngre, eller om listen førte sin egen streg, lader kilderne stå åbne. Felterne stod derimod fast. Ferskvandsperlen blev beskrevet med farve, facon, størrelse, antal og vægt, undertiden med en bemærkning, stenperlen med materiale, farve, facon, størrelse, strenglængde og vægt. Rækkefølgen og læsningen af felterne er gennemgået for sig under sådan læses en varebeskrivelse.

Hvad faconen gør ved kæden

Facon afgør tre praktiske ting: antallet af perler på en streng af given længde, fordi en kort perle giver flere stykker; hvordan kæden falder, fordi flade og kantede faconer ikke kan dreje frit om tråden; og hvor sliddet lander, fordi to kanter, der mødes, arbejder mere mod hinanden end to buede flader. Derfor ligger uregelmæssige faconer bedst med knuder mellem perlerne, og derfor afgør boringens retning ved coin hele kædens fald. Barok er tilmed ingen moderne undskyldning. I 1600-tallet var store, uregelmæssige perler eftertragtede, og juvelererne arbejdede deres form ind som hoved og krop i fabeldyr og fantasivæsner; perlens storhedstid kulminerede fra 1600 til 1650. En facon er ikke en fejl i sig selv, men et valg af, hvad kæden skal kunne.

Fra facon til færdig kæde regnes der i mål og strenglængde, og knudernes anbringelse i tråd, knuder og montering. Strengen lægges derefter ud langs en lineal: perlerne på de første ti centimeter tælles, og tallet ganges op til hele længden. Det er den hurtigste kontrol af, hvor tæt faconen ligger, og af om antallet på etiketten holder.