Opslagsværk
Perler, sten og sølv, slået op efter navn
Nitten navne fra perlehandelen forklaret et for et, og de sider om mål, tråd og låse, der skal til for at forstå dem. Ingen butik, ingen priser, ingen lagerliste.
Udgave 2026 · skrevet på dansk · løbende rettet
01-04Værkets afsnit
Fire indgange: sten, perler, sølv og den teknik, der binder dem sammen.
-
01
Sten
Nitten handelsnavne, deres mineral, deres hårdhed og det, navnet ikke lover.
-
02
Perler
Facon, glans, overflade og bogstav: hvad der faktisk sorteres efter.
-
03
Sølv og beslag
Finhed, stempler, låsetyper og den anløbning, der ikke er en fejl.
-
04
Teknik
De seks felter på etiketten, og hvad de betyder for arbejdet på bænken.
RegisterSeneste artikler
Redaktionens daterede register, nyeste øverst.
-
· Sten
Kvarts og kalcedon: fem navne fra perlelisten
Fem af de nitten navne på den danske perleliste hører til den samme mineralgruppe. Her er hvad de dækker, og hvor to af dem oftest ikke er, hvad navnet siger.
-
· Perler
Skalperler, perlemor og navnet Southsea Shell
På perlelisterne stod Southsea Shell-perler side om side med ferskvandsperlerne, i 10, 12 og 14 mm. De er ikke perler fra Sydhavet. Her er hvad de er.
-
· Teknik
De seks felter i en varebeskrivelse, læst samlet
En streng stenperler blev altid beskrevet med de samme seks felter. Læst hver for sig siger de lidt; læst sammen siger de, om strengen kan bruges til det, man har tænkt.
-
· Sølv
Sterlingsølv 925: finheden, stemplet og metallet mod huden
Tallet 925 er en finhed: 925 af tusind dele er rent sølv, og resten er næsten altid kobber. Det er en opgørelse af indholdet i metallet, og den siger intet om, hvor godt beslaget er lavet.
-
· Perler
Faconerne på en streng ferskvandsperler
Facon er det felt på etiketten, der er lettest at kontrollere med egne øjne. Den afgør, hvor mange perler strengen rummer, hvordan kæden falder, og hvor sliddet lander.
-
· Sten
Blå sten, og de tre navne der kun er farver
Syv af nitten poster på den gamle perleliste er blå. Fire af dem er mineralnavne, tre er farveord, der ikke siger noget om, hvad stenen er.
-
· Sølv
Låsetyper, og hvad de hver især egner sig til
Låsen er den mindste del af en kæde og den, der oftest svigter. Valget afhænger af tre ting: vægten, hvordan kæden tages på, og hvor synlig låsen må være.
-
· Perler
Kvalitetsbogstaverne A, AA og B er ikke en standard
Der findes ingen offentlig, bindende definition af A, AA eller AAA på ferskvandsperler. Bogstavet er hver leverandørs eget system, og det er derfor kun sammenligneligt inden for samme leverandør.
-
· Teknik
Perlestørrelse, strenglængde, hulmål og vægt
En streng på 39 cm med runde perler på 8 mm rummer omkring 48 perler. Regnestykket er en division, og resten af etiketten, facon, antal og vægt, bygger på de samme tal.
-
· Sten
Emperor Red, Sesame Red og de andre handelsnavne
Et handelsnavn er en varebetegnelse, ikke en bestemmelse. Det kan skifte betydning fra leverandør til leverandør og fra parti til parti, og det er hele pointen med at kende dem.
-
· Sølv
Anløbning, og hvordan den fjernes uden at slide sølvet
Anløbning er ikke snavs og ikke en fejl i legeringen. Det er en kemisk hinde af sølvsulfid, og den kan enten poleres væk eller føres tilbage til sølv.
-
· Perler
Farver på ferskvandsperler, og hvad der er gjort ved dem
Ferskvandsperler har flere naturlige farver end saltvandsperler, og netop derfor er farvede perler sværere at genkende her end andre steder. Blegning, farvning, bestråling og tromlepolering er alle almindelige i handelen, men ingen af dem behøver at stå på etiketten.
-
· Sten
Hårdhed, spaltelighed og det slid en perle møder
Et højt tal på Mohs' skala betyder kun, at stenen er svær at ridse, ikke at den er svær at knække. Spaltelighed og hårdhed følges ikke ad, og forskellen afgør, hvor en perle kan sidde.
-
· Teknik
Tråd, nål og knuder: det der holder kæden sammen
En perlekæde går sjældent i stykker i perlen. Den går i stykker i tråden, ved hullet eller ved låsen. Valget af tråd og knuder afgør, hvor længe den holder.
-
· Perler
Ferskvand eller saltvand: hvad forskellen består i
De to slags perler dannes af forskellige dyr under forskellige forhold. Den vigtigste forskel er ikke vandet, men om der er lagt en kerne ind i muslingen, og det meste af etiketten følger af den.
Stenbogen skrives af en redaktion og ikke af en handlende. Der sælges intet her, og der anbefales ingen leverandør. Hvad der er efterprøvet og hvornår står i redaktionelle principper, og rettelser tages imod på kontaktsiden.
OpslagSider, redaktionen holder ved lige
De opslag, der rettes oftest, når listerne skifter ord.
-
· Sten
Blå sten, og de tre navne der kun er farver
Syv af nitten poster på den gamle perleliste er blå. Fire af dem er mineralnavne, tre er farveord, der ikke siger noget om, hvad stenen er.
-
· Teknik
De seks felter i en varebeskrivelse, læst samlet
En streng stenperler blev altid beskrevet med de samme seks felter. Læst hver for sig siger de lidt; læst sammen siger de, om strengen kan bruges til det, man har tænkt.
-
· Perler
Kvalitetsbogstaverne A, AA og B er ikke en standard
Der findes ingen offentlig, bindende definition af A, AA eller AAA på ferskvandsperler. Bogstavet er hver leverandørs eget system, og det er derfor kun sammenligneligt inden for samme leverandør.
-
· Sølv
Sterlingsølv 925: finheden, stemplet og metallet mod huden
Tallet 925 er en finhed: 925 af tusind dele er rent sølv, og resten er næsten altid kobber. Det er en opgørelse af indholdet i metallet, og den siger intet om, hvor godt beslaget er lavet.