Blå sten, og de tre navne der kun er farver

Blå er den farve, hvor perlehandelens navne er mindst pålidelige. Af de nitten navne på den gamle danske perleliste er syv blå, og kun fire af dem er mineralnavne: akvamarin, amazonit, lapis og fluorit. De tre sidste, Azur, Azurblå og Mørkeblå, er farveord, der beskriver en nuance uden at sige, hvad perlen er skået af. Få blå mineraler er både hårde og billige nok, og en porøs sten lader sig farve blå på mange måder. Derfor skal en blå etiket læses omhyggeligere end de andre.

De fire mineralnavne

De fire navne dækker vidt forskellige materialer: en beryl, en feldspat, en bjergart og et calciumfluorid. Fælles for dem er farven, ikke styrken. Akvamarin er den blå varietet af beryl, samme mineral som smaragd, og en værdsat smykkesten; navnet fører opslaget om akvamarin på Lex tilbage til latin aqua marina, havvand. De tre andre poster står med hver sin svaghed, der viser sig efter nogen tid på strengen.

Akvamarin

Beryl, Mohs 7,5 til 8. Blå til blågrøn varietet af beryl. Hård og holdbar, men materiale i perlekvalitet er som regel blegt, uklart og fyldt med små sprækker, fordi de klare, kraftigt blå sten går til facetslibning. Varmebehandling, der fjerner det gullige skær og efterlader en renere blå, er almindelig i faget og skal oplyses.

Amazonit

Mikroklin feldspat, Mohs 6 til 6,5. Grønblå til turkisblå varietet af kalifeldspatten mikroklin, ofte med hvide årer. Farven skyldes bly i krystalstrukturen, og den er øm over for varme: den forsvinder ved opvarmning til 300 °C og kan gendannes ved bestråling. Feldspat spalter godt i to retninger, og det er amazonitens svaghed på bænken: den skaller ved hullet og revner ved slag. Kendes i pegmatitter i Norge og Grønland.

Hvad er en varietet, og hvad er en bjergart?

Tre af de fire navne er mineralogisk set varieteter: akvamarin er beryl i én farve, amazonit er mikroklin i én farve, blå fluorit er calciumfluorid i én farve. Lapis skiller sig ud. Lapis lazuli er ikke ét mineral, men en bjergart, hvor flere mineraler optræder i samme stykke, og det er blandingen, der giver stenen dens udseende.

Lapis

Bjergart, Mohs 5 til 5,5. Lazurit giver den dybe blå, calcit de hvide skyer, pyrit de gyldne prikker; hauyn, sodalit og nosean kan indgå i samme stykke. Pyritten er det bedste enkeltkendetegn. Blød nok til at ridses af sand og støv, porøs nok til at tage skade af syre. Den mest søgte lapis kommer fra Afghanistan; grønlandske forekomster ved Tupertalik ved Maniitsoq mangler den samme intense azurblå farve. Pulveriseret og renset giver stenen den naturlige ultramarinfarve.

Hvorfor flækker den blødeste sten på listen?

Hårdhedstal er ikke kun et mål for, om én sten kan ridse en anden. På en streng er de et mål for, hvor længe en perle holder sin facon og sit hul. De fire mineralnavne spænder fra 4 til 8 på skalaen, det dobbelte, og forskellen mærkes tydeligere end tallene. Hvad hver grad betyder for hverdagsslidet, står under hårdhed og slid.

Fluorit, blå

Calciumfluorid, Mohs 4. Den blødeste sten på listen, og med den mest udprægede spaltelighed: fluorit spalter i fire retninger og kan flække af et enkelt slag mod en bordkant. Mineralet er farveløst med glasglans, men optræder med stærke, varierende farver, blå iblandt. Det findes i Bornholms granitter og ved Ivittuut i Grønland. Smuk, billig og den dårligste kandidat på listen til et armbånd; til en kæde, der hænger frit, holder den fint.

De tre navne der kun er farver

På den samme liste stod Azur, Azurblå og Mørkeblå. Ingen af dem er mineralnavne, og ingen af dem siger, hvad perlen er skået af; de er de ord, et farvefelt fyldes med, når materialet bag nuancen er ubestemmeligt. I praksis dækker den slags poster oftest over farvet jaspis, farvet agat eller farvet howlit, fordi det er de materialer, der tager farve jævnt og koster mindst. Ordforklaringerne til listen findes i ordlisten.

Azur

Farvebetegnelse. Mellemblå. Forveksles let med mineralet azurit, også kaldet kobberlazur, et mørkeblåt kobbermineral med hårdheden 3,5, dannet i oxidationszonen af kobberforekomster, ofte sammen med malakit, og kendt som malerfarven bjergblå fra slutningen af 1200-tallet til begyndelsen af 1700-tallet. Alt for blødt til at bæres som perler. Står der Azur uden mere, er der næsten aldrig tale om azurit.

Azurblå

Farvebetegnelse. En kraftigere, mere mættet blå end azur, og oftest en farvning. Kendetegnet på en farvet sten er, at farven sidder stærkest i sprækker og omkring borehullet, hvor farvestoffet er trængt ind og samlet sig.

Mørkeblå

Farvebetegnelse. Bruges i handelen både om farvet jaspis, der sælges som schweizerlapis eller tysk lapis, og om ægte lapis af lav kvalitet. En dyb, helt jævn blå uden hvide skyer og uden gyldne prikker er et tegn på farvning, ikke på høj kvalitet.

Hvorfor howlit og jaspis farves blå?

Udvalget af blå mineraler, der opfylder en perlehandels to krav, er lille: stenen skal være billig, og den skal kunne tage en ensartet farve. Howlit opfylder begge dele. Det er et mælkehvidt mineral med sorte årer, der længe mest var kendt som efterligning af turkis, fordi det tager farvning jævnt, og som i 1988 blev lanceret som selvstændig smykkesten. Porøs jaspis farves blå og sælges som efterligning af lapis lazuli. Behandlingerne er almindelige og skal oplyses, men de er grunden til, at tre af posterne kun fik et farveord.

De syv blå poster ved siden af hinanden

Sat ved siden af hinanden viser de syv poster mønstret: fire navne med tal, der kan slås op, og tre ord, hvis eneste indhold er nuancen. Farveordene kan ikke sættes på hårdhedsskalaen, for deres materiale er ukendt, og deres svaghed afhænger af materialet bag farven. Tabellen samler tallene og svaghederne.

Hvad gør man, når etiketten kun nævner en farve?

En varebeskrivelse af stenperler fra den danske handel havde seks felter: materiale, farve, facon, størrelse, strenglængde og vægt. Materialefeltet står først, og det er dér, navnet på stenen skal søges, når der findes et. Farvefeltet er ikke stedet at lede i, for et farveord alene siger intet om materialet bag. Står materialet åbent, er bænken det eneste sted, et svar findes. Sådan hvert af felterne læses, står i gennemgangen af de seks felter.